Almstrupvej 65, Almstrup, DK 6360 Tinglev  

Brevduer 1997:

Opstart som juniorer med Sune og Max

I sommeren 1996 landede en skadet due i vores gårdsplads. Vi vidste at Børge Schrøder i Uge havde brevduer, så vi kom op til ham med duen, fordi så skulle han nok kontakte ejeren. Samtidigt fik Sune & Max (11 og 9 år) og Dieter lejlighed til at se Børges dueslag. Han fortalte meget inspirerende om fornøjelsen ved at have denne hobby. Efterfølgende glemte vi alt om dette, indtil Børge ringede i januar 1997 og meddelte at hvis de skulle indmeldes som junior så var det nu. Som tålmodige forældre som kunne se lyset i øjnene hos de 2 knægte sagde vi ja, uden at kende omfanget af hvad vi sagde ja til.

Vi fik 2 avls par fra Gunnar Nielsen (DeKerpel) og en hel masse unger fra forskellige lokale slag i DAN 207 Tinglev (Allan Gregersen, Ejnar Thomsen, Børge Schrøder). Vi fik bygget et lille beskedent dueslag med plads til 8 reder. Det var starten på bacillen, og vi havde ingen ide om hvad det ville blive til. Det kunne være en lune der varede kort, men .................

Et billede fra 2010 af de sidste 2 duer som var tilbage fra opstarten nemlig hunnen 207-97-0583U fra Allan Gregersen og hannen 207-97-0597A fra Ejnar Thomsen. De nød deres otium til det sidste.